Nyttig Viden

Fakta

I SEIMEI´s produkter er der fokus på kombinationen af frugt, grønt og fuldkorn. For at sikre friskheden og vitamin indholdet er vores produkter altid frisk fremstillet og skånsomt varmebehandlet.

Hvorfor frugt og grønt?

Frugt og grønt kan forebygge alvorlige livsstilssygdomme – også selvom man ikke når op på 600 gram om dagen. Det er godt nyt for den tredjedel af befolkningen, som spiser mindst frugt og grønt.

Fødevareinstituttet DTU har netop færdiggjort en opdatering af vidensgrundlaget for 6 om dagen kampagnen – altså anbefalingen om at spise 600 gram frugt og grønt om dagen. Den bekræfter tidligere rapporter i, at frugt og grønt forebygger hjerte-kar-sygdomme, kræft, fedme og diabetes. Og den viser samtidig, at frugt og grønt måske også forebygger grå stær, demens, galdesten og astma.

Kilde: Frugt, grøntsager og sundhed. Opdatering af vidensgrundlaget for mængdeanbefalingen 2002-2006 1. udgave, oktober 2007, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet.

Hvorfor fuldkorn?

Du spiser mindre
Nye undersøgelser viser, at fuldkorn mætter rigtig godt. Det betyder, at du spiser mindre og får lettere ved at holde vægten. Desuden er fuldkorn godt for fordøjelsen og holder maven i gang.

Du forebygger sygdomme
Spiser du hele korn i stedet for korn, hvor man har fjernet mange dele, kan du forebygge mange alvorlige kroniske sygdomme. Fuldkorn rummer vitaminer, mineraler og andre sundhedsfremmende stoffer, som er vigtige i forhold til at undgå sygdomme som sukkersyge, hjerte-sygdomme og kræft.

Fakta
Det er hele kornet, som er sundt. Man ved endnu ikke hvad det præcist er i det hele korn, som giver de gode sundhedsgevinster. Derfor er det vigtigt, at de produkter du spiser, indeholder hele kornet – også selvom kornet er malet til mel.

Kilde:  Fuldkorn Definition og vidensgrundlag for anbefaling af fuldkornsindtag i Danmark 1. udgave, maj 2008, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet

 

Nyttige links:

Hvad er fuldkorn? – Læs mere her

 

Sundhedsstyrelsen om 6 om dagen. – Læs mere her

 

De officielle kostråd 2014. – Læs mere her

 

DANSK  DANSK
ENGLISH<br>  ENGLISH