Natteravnene Rødovre

Natteravnene fokuserer på at skabe tryghed og ansvarlig voksenkontakt til børn og unge mennesker. Oftest er dette i nattelivet, hvor mange kan have brug for hjælp eller gode råd. Natteravnene opererer i hold af tre personer, og sammen bevæger de sig rundt i det offentlige rum.

Hos Natteravnene i Rødovre er de i øjeblikket 17 medlemmer, der frivilligt skiftes til at bruge deres fritid på at hjælpe de unge mennesker til en tryggere færden i byen. I forbindelse med at de går deres ture rundt i byen, støder de jævnligt på personer, som har brug for førstehjælp.

Derfor kom de med et ønske til os på vores hjemmeside. De søgte midler til at kunne afholde et udvidet førstehjælpskursus for deres frivillige medlemmer, samt til at supplere deres beholdning af førstehjælpsmidler.

Dette er præcis sådan nogle vi ønsker at hjælpe. Natteravnene ønsker, at hjælpe unge mennesker i deres egen fritid – og vi ønsker, at hjælpe folk der hjælper andre mennesker.