WiSH: Bisidder for syg i Haderslev

Indsendt d. 1. august 2020 kl. 11:41

Bisidder – Uddannelse til Syg I Haderslev. Foreningen bruger meget tid på at støtte og hjælpe borgere i det danske kommunalsystem. Foreningen tilbyder gratis bisiddere, som kan agere støttepæl/ hjælp til at håndtere og forstå den til tider indviklede lovgivning, som den specifikke borger sidder med. I foreningen har vi lige nu 4 uddannede bisiddere, der alle støtter så mange borgere som overhovedet muligt. Da vi startede med at tilbyde Bisidder hjælp var er kun ved Haderslev kommune, men sagerne og den gode hjælp har taget om sig. I dag hjælper vores bisiddere i mere end 8 byer + de borgere der søger hjælp online. Vores bisiddere løber meget stærkt, da de gerne deltager i møder, læser sager, men samtidig skal holde sig opdateret på de mange forskellige lovgivninger og ændringer der hele tiden kommer. Derfor ønsker foreningen at kunne uddanne flere bisiddere, så vi undgår at slide vores bisiddere helt ned, og i værste tilfælde at være nød til at sige nej til at kunne hjælpe flere. I vores forstand har alle ret til hjælp til at kunne forstå og overskue lovgivningen og ens egen sag. Vi søger derfor støtte til at uddanne 5 bisiddere mere. En enkelt uddannelse koster 5995 kr + moms. Derfor søger vi 37.469 kr til uddannelserne. Uddannelsen foregår på social – juridisk institut i Odense. Ved cand.jur. Louise Schelde Frederiksen. I kan altid læse mere om os som forening, se hvad vi laver og om os som bestyrelse på Syg I Haderslev.dk.


Indsendt af Louise Hørup Dinesen

Kontakt Louise Hørup Dinesen via e-mail.