WiSH: Nye borde til FDF Havdrup

Indsendt d. 7. oktober 2020 kl. 23:31

Jeg er kasserer i FDF Havdrup og jeg ved at kredsen har brug for nogle nye borde til brug i forskellige sammenhænge og aktiviteter. Disse borde er specielt gode fordi at de kan klappes sammen og rulles væk når de ikke er i brug. Dette gør at vi kan bruge vores kvadratmetre i kredshuset meget bedre. Men hvad er FDF? JA det forklarer jeg nedenfor: I FDF vil vi gerne inspirere børn til at tænke kreativt og bruge fantasien. Dette gør vi gennem kreative sysler, leg, opfinderi, rollespil mv. Kernen i FDF er fællesskabet, både for børn og voksne. Det at lege, hygge, grine og tale sammen, og at blive mødt med respekt uanset baggrund, alder eller evner. Vi tror at alle har noget at bidrage med til fællesskabet, og det præger den måde, vi er sammen på. I FDF møder børn og unge engagerede voksne, der har en holdning til livet. Her er voksne med noget på hjerte. FDF bygger på et kristent livssyn, og vi forsøger at formidle de kristne fortællinger og værdier på en måde, der er relevant for moderne børn, unge og voksne. Det er værdier som for eksempel tolerance, tilgivelse og næstekærlighed. Det er dog ikke et krav, at man tror på Gud, for at gå til FDF. Det er vigtigt for os, at der både er plads til tro og tvivl. Vi ved at det er et dyrt ønske vi har, og derfor ved vi også at vi med kredsens økonomi aldrig ville få råd til at anskaffe os sådanne borde. Vi håber derfor at kunne komme i betragtning til at modtage nogle penge fra jeres skønne fond, det ville gøre en verden til forskel at vi kunne have denne mulighed. Bordene koster 8.995,- stk. og vi har brug for 6 stk. I alt 53.970,-. Vi ville naturligvis også blive glade hvis tilskuddet var til færre end 6 borde 🙂 Link til bordene kommer her: https://www.uniqa.dk/zwipbord-med-stojdaempende-linoleum Jeg ser frem til at høre fra jer med håbet om at vores 40 skønne børn kunne få en dejlig tidlig julegave når der skal sysles i de mærke timer her de næste par måneder. Venlig hilsen Camilla Toft Kasserer FDF Havdrup


Indsendt af Camilla Toft

Kontakt Camilla Toft via e-mail.