WiSH: Tre Playstation med tilbehør

Indsendt d. 18. november 2020 kl. 18:00

Tre Playstation med tilbehør

Kære WISH fonden. Jeg vil, på vegne af børnene på behandlingsinstitutionen Eggertshus, gerne komme med et WISH. Vi er en behandlingsinstitution for børn i alderen 9-21 år. Otte skønne børn med hver deres udfordringer. De bor alle på institutionen og går i vores interne skole. Det er ikke altid gnidningsløst både at bo sammen og gå i skole sammen. Samtidig har vi alle i dette år været udfordret af Covid-19. For disse børn har det især betydet meget mindre kontakt med deres forældre og andre pårørende. Og meget mere tid på Eggertshus. Vi har, i de sidste mange måneder, været mere sammen end vi plejer. Vores WISH er derfor kr. 15.000,00 til tre “Playstation 5” samt dertilhørende spil og tilbehør. Disse Playstation vil være til gavn for alle børn i huset. Store og små, sammen og hver for sig. Der vil være mulighed for at slappe af alene med et spil og samtidig vil det give mulighed for at holde LAN-aftener – spilleaftener hvor man spiller sammen. Vi håber at I vil se positivt på vores WISH. Med venlig hilsen Gwendolyn Brink, pædagog på Eggertshus.


Indsendt af Gwendolyn Brink

Kontakt Gwendolyn Brink via e-mail.